Hvordan plejer du bedst dit hår?
– her er 9 tips til god hårpleje!
Hvor tit skal jeg vaske mit hår? Kan jeg få længere hår hurtigt? Hvorfor er er jeres shampooer dyrere end dem i supermarkedet?
Vores kunder her i salonen på Østerbro stiller os (heldigvis) tit spørgsmål om god hårpleje.
Jeg satte mig derfor for at lave en liste over de ting, som vores kunder spørger mest om – og naturligvis give dig svarene.
Det blev til 9 af jeres gode spørgsmål! Og 9 svar og tips til god hårpleje fra Frk. Rosenvinge 🙂
Har du naturlige krøller, så husk også at læse mine tips til krøllet hår her >>>
SO HERE GOES …
1. Hvor ofte skal jeg klippes?
Det kommer an på, hvilken frisure du har. Men som udgangspunkt hver 2. måned.
Har du et langt hår, som ikke bliver slidt at se på, er hver 3. – 4. måned måske mere passende. En korthårsfrisure holder sig pænest med en klipning hver 6. – 8. uge.
2. Hvordan får jeg længere hår hurtigt?
Bliv klippet fast hver 2. måned, men få kun klippet 1 cm af. Så undgår du, at håret spalter, og dit længere hår bliver på den måde stærkere og sundere.
Plej håret med en god balsam, hver gang du vasker det. Brug en hårmaske hver 2.-3. uge fx. Hair Repair fra Purely Professional eller BORN.AGAIN fra Kevin Murphy.
3. Hjælp, mit hår er pludselig blevet tørt, hvad er galt?
Din shampoo er et godt sted at starte, for hvis du bruger en shampoo, der indeholder et (alt for) kraftigt sæbemiddel, tørrer det både hår og hovedbund ud.
Billige shampooer fra supermarkedet indeholder ofte for kraftige sæbemidler. Problemerne kan som regel løses med en god (lidt dyrere) shampoo, der er sammensat, så den gavner og plejer dit hår og din hovedbund i stedet for at udtørre.
Hvis du kommer forbi salonen, kan vi kigge på dit hår og din hovedbund, og anbefale den shampoo, der passer bedst til dig.
Et andet godt råd, hvis du har tørt hår, er at skære ned på føntørring og glatning/krølning. Brug evt. Protection Spray fra Purely Professional, hvis du vil beskytte håret fra varmen. Der er også UV beskyttelse i, som beskytter hår og evt. hårfarvning mod sol.
4. Er de farver, I bruger, økologiske?
Nej, de er syntetisk fremstillede og anbefalet af Videncenter for Frisører. Kun henna kan være øko, da det stammer fra planteriget.
Hvis du vil vide mere om vores hårfarver, og om vores holdninger omkring hårprodukter, økologi og allergi, så klik her og læs mit blogindlæg: ”Derfor er Frk. Rosenvinge (IKKE) en økologisk frisør.
5. Hvorfor er jeres shampooer så dyre i forhold til supermarkedet?
De shampooer, vi sælger, er fuldstændig gennemtestede inden produktion. Så vi ved, at de virker, og at de ikke er fyldt med allergifremkaldende stoffer.
Du får et koncentreret produkt, som du med garanti har i længere tid.
Udover det er fx. Purely Professional lavet i samarbejde med en hudlæge, så vi ved, at stofferne på alle måder kun er til gavn, og rent faktisk har en effekt. Som regel er de billige produkter fyldt med billigere indholdsstoffer, som desværre ikke altid er særlig gode for din hud og dit hår.
En Svanemærket billig shampoo kan sagtens indeholde nogle meget udtørrende sæbemidler, som virker irriterende på hovedbunden og på håret.
Vi har tit kunder, som kommer med en kløende og irriteret hovedbund, sår eller skællignende tilstande. 9 ud af 10 gange skyldes det, at de bruger en forkert shampoo!
6. Hvor ofte skal jeg vaske hår?
Det er meget forskelligt, hvor tit man skal vaske sit hår. Det afhænger bl.a. af shampoovalg, og af balancen i din hovedbund, som er meget påvirkelig af hormoner, stress, medicin og sygdom.
Vi anbefaler (som udgangspunkt), at du vasker dit hår ca. hver 2.-3. dag. Træner du meget, eller har du en kort frisure, er det en god ide at vaske håret oftere.
Nogle kunder oplever, at deres hår fedter hurtigt. Det sker ofte, når man har fint hår. Og så er det helt ok at vaske det hver dag. Bare vælg en mild shampoo fx. Shampoo 1 fra Purely Professional. Husk at brug en balsam, der ikke tynger, men stadig giver den nødvendige pleje fx. Conditioner 1 fra Purely Professional.
Hvis du gerne vil væk fra at vaske håret hver dag, så prøv blot at skylle det. De fleste stylingprodukter i dag kan skylles ud med vand uden brug af shampoo. Alternativt kan du bruge en tørshampoo fx Rahua Dry Shampoo eller FRESH.HAIR fra Kevin Murphy.
Har du et stort krøllet hår, som tager lang tid at vaske og pleje, kan du med fordel skyde hårvasken ved at bruge tørshampoo. Kraftigt krøllet hår fedter som regel heller ikke så hurtigt.
7. Kan jeg nøjes med at lufttørre håret
Ja, men føntør evt. hovedbunden i ca. 2 min. for undgå hovedbundsproblemer.
8. Må jeg farve mit hår, når jeg er gravid?
Miljøstyrelsen anbefaler, at man bruger så lidt kosmetik, parfume og creme som muligt, når man er gravid. Og at du undgår at farve dit hår pga. kemikalierne.
Vil du gerne farves alligevel, kan du med bedre samvittighed bruge vores farver, da de indeholder et minimum af kemikalier. Muligheden for allergi forekommer sjældent, men er noget, der skal tages seriøst. Er du i tvivl, eller er du allergiker, så kontakt os for en snak inden.
Vores hårfarver er fri for:
- Ammoniak, ppd, ptd, resorcinol, 4-amino-2 hydroxytoluene og p-aminophenol
- ppd: (paraphenyldiamine, stærk allergifremkaldende)
- ptd: (para-toulene-2,5 diamine, stærk allergifremkaldende)
Læs mere om indholdsstoffer i hårfarve og hårprodukter her, og læs om vores holdning til allergi her.
9. Kan jeg få farvet bryn og vipper med økofarve hos jer?
Nej, der findes ikke et produkt, der er godt nok.
Vi er glade for dine spørgsmål om hår, hårfarvning, styling og hårprodukter. Så spørg endelig løs i kommentarfeltet, eller næste gang du sidder i frisørstolen hos os.
Vil du booke tid online, kan du gøre det lige her. Du er også velkomme til at bestille tid ved at ringe til os på Tlf. 31 17 60 17
Vi glæder os til at se dig i salonen 🙂
De bedste hilsner
Anne-Sofie Rosenvinge